Vi kommer til at snakke om et emne idag, som kommer virkelig tæt på og som er meget personligt.
Vi går lige på og hårdt.
Jeg har siden starten af 2013 taget mere end 20 kilo på, og jeg har ingen anelse om hvor de kommer fra, eller jo det har jeg. Jeg ved godt hvad der er gået galt. Lad os spole tiden tilbage til 2013…
Jeg var 13 år og en fin, rimelig slank pige dengang. Så begyndte jeg at miste kontrollen over hvad jeg spiste og spiste lidt bare hvad jeg havde lyst til. Det betød kage, kiks, sodavand (nogle uger hver dag, i skjul og det var ikke light sodavand) kakao med ALT for meget flødeskum og vel egentlig også større portioner af mad.
Og før jeg så vidste af det havde jeg sådan taget 10 kilo på og jeg fortsatte med den livsstil jeg havde, hvilket ihvert ikke var sundt. Jeg stoppede med at kunne passe XS i tøj og var nærmest allerede ovre i M.
Jeg var ikke særlig glad og sov ikke rigtig om natten og det hele var egentlig bare rigtig træls.
Det var også i 2013 jeg stoppede med at gå til svømning, det må også have haft en eller anden effekt på mig tænker jeg.
Oggg tilbage til 2015…
Nu sidder jeg så her, 15 år går i niende klasse og ivhertfald 20 kilo ekstra på kroppen. Not a good feeling.
Jeg var her den anden dag ved sundhedsplejersken til det obligatoriske 9. klasses tjek og her gik det ligesom op for mig at hvis ikke jeg snart lægger min livsstil om – ja, så bliver jeg squ overvægtig. Ikke noget jeg har lyst til.
Jeg skrev tidligere iår et indlæg på min gamle blog om skønhedsidealer og vægt – her er det lige igen:
“
08/03/2015
skal jeg se ud ligesom alle andre?
Hej piger.
Efter jeg idag på meget mystisk vis så filmen “#thinspiration” (den er på netflix, hvis det er) som handlede om være tynd så indså jeg et par ting som jeg egentlig gerne vil fortælle om.
Derfor bliver det her nok også et af de mere personlige indlæg..
Filmen handlede om at være tynd – altså vi snakker skelet tynd, sådan noget jeg slet ikke kunne kigge på, bwrr jeg måtte hele tiden kigge væk.
Men det fik mig til at stille spørgsmålet hvorfor er ikke bare acceptere din krop som den nu er skabt?
Jeg har lært at jeg har nogle lidt større lår, en lidt større røv og jeg ikke er tynd. Jeg har ikke det der mellemrum mellem benene, ikke en smuk, flot og skøn markeret mave. MEN ved i hvad det har taget mig rigtig lang tid, men jeg har lært at acceptere det.
For det første kan man ikke rigtig få mellemrum mellem benene med mindre man er født med det, så lige meget hvor meget man træner, sulter sig selv og drømmer om thighgap så kommer det altså lige sådan hvis du knipser med fingerene, så den drøm er der men jeg ved godt det ikke sker.
Second of all så er jeg ikke tynd. NEJ det er jeg altså ikke, men jeg er heller ikke fed (dog bruger jeg fed på en sarkastisk måde mange gange, men hvem gør ikke det).
Jeg er meget normal at kigge på og folk forstår heller ikke hvorfor jeg træner – en simpel ting, at jeg gerne vil have en mere markeret krop, ikke tabe mig men bare mere markeret og flere muskler.
Men for at komme tilbage til pointen, behøves man så ligne de piger man ser på sin instagram feed?
Det mener jeg personligt ikke, jeg har lært at acceptere hvordan jeg ser ud og at det nok ikke bliver ret meget bedre end hvad det er nu.
Selvfølgelig har man lov at drømme om det uopnåelige, bare med tanken i baghovedet at det altså ikke sker. Ellers kan det jo føre til alvorlige ting så som anoreksi, bullimi og et overgreb i ens træning – det kan jo være VILDT farligt!!
Det jeg vil frem til er at vi alle er smukke på hver vores egen måde og “ingen” skal bestemme hvordan man skal se ud.
Nogle gange føler jeg verden er ramt af et eller andet tynd-heds halløj og at de sociale medier, vennerne og familien skal bestemme om man er for tyk eller tynd.
Så bare man har en miko-bitte lille delle så skal man totalt hakkes ned på og dømmes med ordet “fed” – er det virkelig sådan denne verden er blevet?
Nu skal vi lige huske på hvad vægten siger ikke er noget man skal tage så tungt, det gør jeg ihvertfald ikke. Muskler vejer mere end fedt, ved i vel nok 😉
Jeg fik sådan lyst til at komme ud min mening om at være tynd og at være for fed fordi jeg DAGLIGT får snapchats fra piger som er dybt ulykkelige over deres krop.
PIGER FOR POKKER ACCEPTER JERES KROP, mit eneste råd fordi det er det jeg gør.
OG prøv og hør her det er helt okay sådan som DU ser ud!
xx Pernille
“
Og alt jeg skrev i det indlæg passer stadigvæk, men én ting har ændret sig. Mit syn på mig selv og min vægt.
Jeg har ikke lyst til at være overvægtig, som i overhovedet ikke.
Det er nu jeg kommer til den egentlige pointe med det her indlæg.
Jeg har besluttet mig for at det er nu der skal gøre noget. Som i vægttab.
Aner ikke om jeg har tænkt mig at “dokumentere” det på youtube og bloggen, det kan godt være det bliver for personligt alligevel.
Min plan er so far:
At spise de 3 hovedmåltider på dagen, i mindre portioner og måske nogle snacks (SUNDE!!) hvis jeg bliver sulten mellem måltiderne.
En ting man også tager på af er for lidt søvn og ingen motion. Derfor vil jeg også gå tidligere i seng (alt dette her starter på mandag) og en dræber når jeg skal i seng er min telefon, den kan jeg virkelig ikke lade ligge og så er klokken pludselig 01:30 og jeg skal altså op 06:30 – ikke skide smart.
Så telefonen skal lægges langt væk og så får jeg den først igen når jeg står op. BUM BASTA.
Og sidst men ikke mindst mere motion og knap så meget sidden stille ved en computer.
Kickstarten til mit vægttab bliver at drikke hjemmelavet/friskpresset juice – ikke juicekuren ;). Bare drikke juice, da det er en god hjælp til kroppens naturlige afgiftnings proces.
WOW, jeg havde vidst meget jeg gerne ville sige…
Pointe: Du har kun en krop, så elsk den du er i – og finjuster hvor du ønsker.
Jeg vil smutte nu, så jeres øjne kan holde pause med at læse.
– Pernille
